Kalender

Afbud

Invitation til arbejdsdag

Dato: 
Lør, 28.05.2016

Over det sidste år har vi brugt rigtig mange af vores kræfter på vores spejderhus og har nu et rigtig godt sted at drive daglig spejderarbejde fra. 

Som de færreste nok ved så har vi også en spejderhytte, som ligger et meget smukt sted i Stoksbjerg. Derfor kalder vi den også Stoksbjerghytten.
Vi var i gang med at sætte den i stand inden vi skulle til at sælge og købe spejderhus sidste år men arbejdet gik i stå så vi kunne fokusere på køb og salg, flytning osv. Stoksbjerghytten har derfor brug for en kærlig hånd, så vi kan begynde at tage den i brug igen til møder og ture.

 Bestyrelsen har derfor besluttet at indkalde til arbejdsdag, lørdag den 28. maj, som du/i hermed indbydes til at deltage i.

 Program for arbejdsdagen:

08.00                      Morgenkaffe/te, rundstykker, juice mv.

                             Under morgenkaffen fordeler vi arbejdsopgaver

08.30                      Vi starter med arbejdet

12.00                    Frokost

13.00                    Vi fortsætter med arbejdet

16.00                    Fyraften

 

Vi giver al’ drikkelse og mad på dagen

 

Af hensyn til planlægning af arbejdsopgaver bedes du/i udfylde vedlagte seddel, og gi´ jeres spejder den med til næste møde.

Med stor spejderhilsen

Bestyrelsen

 

Arbejdsopgaver:

Oprydning omkring hytten

Oprydning indenfor i hytten

Affald køres på Genbrugspladen

Tømme Muldtoilet

Male udvendigt

Reparation af hoveddøren

Rense taget

Plan for udskiftning af tag

Osv osv